søndag, januar 14, 2018

Diverse strik 2017

Jeg har selvfølgelig også strikket til min mand og en god veninde som havde rund fødselsdag. Lidt tilbehør er det også blevet til i 2017
Jeg fik aldrig taget et billede med knapper, men det var der syet i da den blev afleveret.

Især min nissehue har jeg været glad for, den blev brugt når jeg gik i skoven med Baldur i december,  nu er den pakket væk indtil det bliver december igen, men jeg savner den.

Strikkeløfter 2018

Der er via Instagram og Charlotte Kaae lavet et strikkeløfte for 2018!
Jeg har lovet mig selv og hele verdenen at strikke 5 sweatre af lagergarn eller lagerkits.
1. Projekt er i gang og det er Noa Noa archive pullover, købt via Knithouse forrige år. Jeg er i fuld gang, ærme nr 2 på pinden. Bullen er også strikket og derefter sker alt det sjove. Glæder mig til mønsterstrik på bærestykket.
Jeg regner ikke med at strikke rullekrave da det ikke rigtig er noget jeg er glad for at bruge.
  Billedet herunder viser modellen i går. Min er sort med sølv,hvid,cream og lysgrå på bærestykket.
Der medfølger også palietter, men dem tror jeg ikke jeg syr på.

Efterskole-tæppe

Næste skoleår tager Julie på Idræts efterskole og det har vi vidst i mere end 1 år, men lige efter nytår fik jeg den ide at hun selvfølgelig skulle have et tæppe med som jeg har strikket til hende i den anledning. Har tidligere set man andre lave tæpper til deres børn når de tog afsted. Så gik jagten ind på hvilket mønster, garn og farver. Det tog i samråd med Julie over 1 Uge så tirsdag i uge 2 købte vi det meste garn, hun mangler 1-2 farver endnu, men dem finder vi nok. Forhandleren havde ikke farvekort hjemme og ikke alle farver i udvalg. 
Valget er blevet Vivid fra Tincanknits, garnet er tusindfryd/ Camarose Hverdagsuld og farverne er foreløbig 3 blågrønne og en lysgrå til sammenhækling og kant. Målet er et tæppe der måler 120 x 200 cm så det kan dække en seng. Det giver da vi regnede på det 60 felter, men nu har jeg strikket de første felter og de måler 22cm på hver led, så jeg ender nok med at skulle strikke kun 45 felter. Der er indkøbt garn til 36 felter foreløbigt samt det lysegrå.
Jeg satser på 3 felter om ugen, menda jeg jo først startede i uge 2 skal jeg i dag strikke det 6. Felt, hvilket har betyder at jeg har strikket 1 om dagen siden tirsdag. Et felt tager mig 2 timer. StRter det op på strømpepinde og midtvejs skifter jeg til rundpind. Strikker på pind 4!


Det gør tiden til et liv på efterskole mere virkelig og tiden kommer til at gå så hurtigt indtil hun skal afsted. Vi glæder os alle sammen til det, dog på hver vores måde. Og ja det bliver okt for Dan og jeg, men det er et fantastisk sted og hun får det så godt der. 

Grønsund idrætsefterskole ligger på Bogø og der er blandt en ridelinie hvor Julie  får part på en hest. Derudover skal hun vælge mindst 1 linie mere og det bliver nok musik.
Skolen ligger så smukt og faciliteterne er super gode. 

lørdag, januar 06, 2018

Årets første strik 2018

 Jeg har i min juleferie strikket Diskosweater fra KitCouture og jeg elsker den. Den er tyk og varm og vild blød. Str S/M, Lama uld garn, fulgt opskriften til punkt og prikke.



Strik 2017 del 2

Her forsættes mit bluse strik fra 2017 af modeller til mig selv



Strik 2017

  Mit strikkeår 2017 har været fyldt med dejligt strik. En del af det kan jeg ikke bruge længere, da det er alt for stort, men. U kaj eg så med god samvittighed strikke en masse nye lækre bluser og jeg er godt igang. Her kommer lidt forskellige billede af strik fra 2017 til mig selv, nå de dem der nu ikke længere bruges.
Forsættes i næst eindlæg

År 2018

Inden der er gået 1 år siden sidste indlæg så vil jeg lige skrive lidt. Tænker tit at jeg skal lave et indlæg ( jeg elsker at læse de andres blogindlæg), mens får jeg ikke lige gjort det.
Jeg lover ikke at skrive hele tiden, men vil prøve at skrive lidt mere end i 2017!
Og det burde være nemt!

2017 var et år hvor meget godt skete!
Det absolut bedste var at jeg tog mig sammen og tabte mig vha en diætist. Det blev til et vægttab på 22 kg og miner jeg så igang med at holde det, og det går foreløbig fint. Jeg vil fortsætte med kontrol hos diætisten indtil jeg føler mig sikker på benene.
Her er et billede fra før og efter. Ingen af dem er særlig gode, men jeg kan fortælle at jeg er gået fra str 46 til 38 i bukser! Så nu strikker jeg også bluse i str S/M, hvilket er helt vildt underligt!

Forsættes i næste indlæg



søndag, februar 12, 2017

Fødselsdagsgaver

I går blev jeg 48 år, og havde en fantastisk dag. Hvert år ønsker jeg mig sne på min fødselsdag og i går lå der sne, frost vejr med sol og blå himmel. Helt perfekt.


Jeg startede dagen med en tur i skoven med Baldur


Da vi kom hjem havde Dan og Julie dækkede morgenbord med frisk brød fra bageren,så dejligt. Om aftnen kom familie og gode venner til Tapas, som vi fik udefra og som var lige i skabet. Der var bare god stemning og højt humør, så med stort smil på læben gik jeg til køjs ved 2-tiden, efter en helt igennem super dejlig dag.

Jeg fik lækre gaver, ingen skal byttes, men dette nok kun de strikkerelateret som har interesse her.
 Dette lækre kit med mulighed for at strikke en rød eller blå variant. Og jeg ved det skal være den blå!


Og så denne sjove, skæve strikkebog. Hold da op hvor gæsterne der ikke strikker fik mange billige grin af Stephen West!



lørdag, februar 04, 2017

En dejlig fredag

Dagen i går var ekstra god! Jeg hentede en af de dejlige damer fra strikkeklubben og så var vi på messen i Rødovre. Masser af plads til at gå og kigge og blive fristet. Glade mennesker der alle elsker at være kreative. Jeg købte lidt forskelligt og synes jeg fik gode ting med hjem!
 Senere da det blev aften var jeg på besøg hos de Geilske kvinder sammen med Maiken, vi spiste, snakkede, drak lidt rødvin og grinede så der flere gange måtte tørres øjne for tårer. Tusinde tak for at I orkede at have besøg efter en lang dag på messe. 
Og så skal jeg bare vente ca 2 uger så udkommer Bente Geilsk strikkebog og jeg glæder mig!
Den bliver helt sikkert et hit!!!!!!!!!!!!

fredag, januar 20, 2017

Riddari = Ridder

Sweateren til min ridder! For Riddari betyder faktisk Ridder på Islandsk, så det passer jo godt at den er til min mand.
Strikket i Lettlopi, lidt rester og lidt supplering af garn måtte til, eneste ændring er lidt vendepindebpå ryggen øverst oppe så den sidder bedre i halsen. Str S i bredde på bullen, resten i str M

søndag, januar 15, 2017

Garn-mangel

Jeg er jo i fuld gang med mandens Riddari,og jeg var sikker på at mine rester ville slå til, men nej jeg er nu løbet tør for den blå. Så der må indkøbes en nøgle, det bliver bare en anden indfarvning. Dan mener elles jeg bare kan strikke videre med en ny farve, men det bliver grimt tror jeg. Så der er dømt pause til dette projekt. Hvorfor har garnbutikker ikke åbnet om søndagen 😜😜😜

søndag, januar 08, 2017

Strikkepinde

På et tidspunkt i 2016 købte 2 Signature Needles og dem er jeg rigtig glade for, men prisen gør jeg ikke synes jeg skal have flere. Mange har nævnt at Knitpro Zing også er gode og da Bilka havde dem med 25% rabat så har jeg nu købt 3 stk, spændt på at prøve dem.

Riddari på vej

Lørdag morgen reparere jeg Dans sweater så nu kan den lidt endnu, men jeg havde allerede besluttet mig for at der skulle en ny på pindene og jeg fandt derfor alle mine nøgler Lettlopi frem. Det kunne være blevet en multifarvet sweater ud af det, men istedet valgte jeg et par farver hvor eg kun skal supplere med 2-3 nøgler. Lagde det til vurdering hos manden og han valgte at bundfarvens skal være grøn. Her kommer jeg til at mangle bundfarvens til ærmerne ,men det går nok med en anden indfarvning til dem. Så nu er der blevet startet på det første projekt på to-do listen" desværre er jeg allerede også med en i KAL med en bluse jeg slet ikke vidste jeg skulle strikke. Så den kommer på pindene senere på sæsonen.

Året første strik

Forleden afsluttede denne poncho-bluse. Nu er den tør og klar til brug.
Opskriften er fra Tante Grøn, en dejlig butik i Odense som jeg besøgte i starten af december sammen med Tineke og hvor denne model hæng på en gine Og bare kaldte mit navn. Garnet er Geilsk Tweed, forbrug knap 7 ngl. Pinde 3 og 3 1/2.

lørdag, januar 07, 2017

året to-do liste

Jeg har i år skrevet en to-do liste, med projekter som jeg i løbet af de seneste år gerne har ville strikke og som bliver ved med at komme frem i min hukommelse, men som endnu ikke har nået pindene.
Noget er garn noget modeller.

der er ikke noget rækkefølge og jeg ved endnu ikke hvor meget der bliver til noget eller hvor mange andre projekter der sniger sig ind. Det er også ligegyldigt! her er ikke nogen regler.

  • stribede luffer
  • still light tunic
 


  • sort is
  • islænder til Dan
  • Flottenhejmer ( UFO)
  • G(uld) plantefarvet alpaca
  • Madeline Tosh Prairie
  • Exploration Station
  • Pullover af Susie Haumann

nu står det også her og ikke kun på en lap papir der ligger på mit skrivebord.



















Islænderen til Dan bliver nok 1. projekt, da hans elskede Riddari fra september 2015 er slidt tynd og derfor nu har huller flere steder. de vil bliver repareret men det er begrænset hvor længe den holder.
Det bliver samme model i andre farver.

lørdag, december 31, 2016

Julegaver med strikkerelation

Jeg har været så heldig at få dejlige gaver i år ( det er jeg faktisk hvert år)

Bøger:
Den store bog om tunesisk hækling
Queens blens fra cashmerecompany

Garn fra BirtheP af Tineke

En vævekam til min væv

Så jeg føler mig heldig


Årets sidst spind

Jeg har ikke været så flittig på rokken, men ved juletid nåede at jeg i mål med de fibre der har været på hele efteråret og måske også noget af sommeren, husker ikke hvornår jeg startede, men pyt bare resultatet er godt.

Fibrene købte jeg sidste år på Spindeweekend som blev holdt i Ribe og farve er også Ribe. Farvet af BirtheP der nu ikke længere er selvstændig, men arbejder hos Karen Noe.

Jeg har ikke fået målt antal meter men der er 200 g til pind 3 1/2 så det må være ca 450-500 m pr 100 g. Det er blødt og forholdsvist blankt. Der er ikke noget projekt endnu, men det skal der nok komme, da jeg virkelig har lyst til at strikke af det.

Årets strikkeopgørelse

Jeg holder jo gerne en status når året slutter, så det vil jeg også gøre i år. Trods bloggen ellers har været næsten død, så ka jeg mærke der måske begynder at være lyst igen til at skrive her. Så det kan jo passende være et nytårsforesæt.

Jeg har ikke strikket så meget synes, men der er alligevel blevet brugt 36.934 meter til færdige projekter. Derudover har jeg 3 projekter på pindene, en flottenhejmer til manden, den har logget død længe, en ponchobluse til. Og selv, som er det aktive strikketøj i øjeblikket samt Geilsk mysteriestrikkesjal , som også holder pause, da jeg ikke helt ved om jeg vil strikke det færdigt.

Årets færdige ting:
3 par ragsokker
13 sweater/trøjer
2 sjaler
1 hue

Så lidt er det jo alligevel blevet til.

Rigtig godt nytår til alle der fortsat ser med her.


torsdag, november 10, 2016

Færøsk strikkebog

D 3. november udkom denne smukke bog om færøsk strik. Fyldt med smukke modeller og skønne fotos fra de nordlige øer. Kan varmt anbefales!

 
 
Taget fra pressemeddelsen, forlaget Strandberg:
Færøsk strik blev med ”Forbrydelsen” og Sara Lund en verdensomspændende succes og har med
ét gjort færingernes trøje til et velkendt symbol i modeverdenen. Men den færøske strikketradition
er ikke kun et modelune. Den har dybe rødder i den vilde færøske natur, og den lever videre i de
utallige strikkeklubber, hvor færøske kvinder fører håndværket videre til nye generationer.

Strikdesigner Svanhild Strøm og hendes mor, Marjun Biskopstø, har ladet sig inspirere af
Færøernes strikketraditioner og samlet de smukke mønstre i bogen Færøsk strikkebog. En
moderne og rigt illustreret strikkebog fuld af klassisk strik baseret på de traditionelle færøske mønstre. Bogen indeholder bl.a. 30 smukke, nutidige sweatere til mænd og kvinder – børn og voksne.



Forfatterne til Færøsk strikkebog læner sig op af den færøske skrædder, Hans M. Debes arbejde.
I begyndelsen af forrige århundrede opdagede han, at mange af de traditionelle mønstre var på vej
til at gå i glemmebogen, og han rejste derfor rundt på øerne og indsamlede strikkemønstre til alt
fra sømandssweatere til huer og sokker. Det resulterede i bogen “Føroysk Bindingamynstur”, som
udkom i 1932. I dag kender alle færinger Hans M. Debes og bogen sælges stadig på Færøerne
den dag i dag. Færøsk strikkebog nyfortolker mønstrene i Hans M. Debes bog og er dermed et
vidnesbyrd om en stolt tradition.